FOKUS 

Corona bekymringer påvirker ansættelsen

Hos Lifeatwork gør vi det tydeligt, at det er ok at føle sig usikker og ulykkelig. Dette er en udfordrende tid for alle. Mange af os har været nødt til at tilpasse sig os en ”ny normal”, som har betydet, at vi skal tilbringe størstedelen af tiden i vores hjem, og ideen om nu at gå tilbage til arbejde kan fremprovokere frustration og endda angst, da vores hjerne advares om en ny potentiel risiko foran af os. 

Vores arbejdsliv blev ændret enormt, da nedlukningen startede. For mange af os er det ikke et valg at komme ud af nedlukningen og en tilbagevenden på arbejdspladsen. Og nogle er allerede vendt tilbage til arbejdspladsen, selvom regeringens anbefaling er at arbejde hjemmefra, hvor det er muligt. 

Efterhånden som nedlukningen en dag letter, vil vores arbejdsliv ændre sig igen. Vi er nød til at vænne os til en ny rutine igen, hvilket kan tage lidt tid at falde ind i. Lifeatwork bidrager gennem samtalerne med værktøjer og øvelser til at holde tingene enkle i starten, så medarbejderen ikke bliver overvældet.

 

Når medarbejdere bekymrer sig, er frustrerede eller angste, er det typisk relateret til usikkerhed eller det ukendte.
Lifeatwork bidrager, gennem samtalerne, med værktøjer og øvelser til at holde tingene enkle og adskilte, så medarbejderen ikke bliver overvældet og i sidste ende kan risikere at udvikle stress.

Hvis medarbejderne arbejder hjemme, har de muligvis fundet nye måder at bruge deres tid på – familieforpligtelser, frivilligt arbejde, hobbyer eller ved at lære nye færdigheder. Medarbejderen kan have en masse blandede følelser med at komme tilbage på arbejde – det kan være spændende, og noget de har ønsket sig, eller de kan være vrede over, at de tvinges tilbage for hurtigt. De er måske bekymrede over offentlig transport og social afstand på jobbet. De kan være vrede eller frustrerede over arbejdsgiveren eller over de retningslinjer, regeringen har udstukket. Det kan være, at omstændighederne i deres arbejde giver dem frustration eller sågar angst – især hvis andres valg eller adfærd øger deres risiko for at få virussen.

Stress og sygefravær

Den metakognitive model handler om tanker og erkendelse på det tankemæssige plan.

Menneskers tanker og følelser er suverænt styrende for vores adfærd.

Vores mentale tilstand i den givne situation, er afgørende for vores vurderinger, vores indstilling, måde at interagere samt problemløse på.

Den metakognitive tilgang er således først og fremmest en lærings- og udviklingsproces med sigte på sunde tankemønstre, hensigtsmæssige handlinger og konstruktive løsninger.

I samtalen vil vi behandle områderne:

  • Accept af tanker, følelser og adfærd
  • Medarbejderens værdier
  • Målrettet handlingsplan

Den metakognitive tilgang tager udgangspunkt i, at det er medarbejderens tolkning i en given situation, der har betydning for følelsesmæssig, adfærdsmæssig og kropslig reaktion. 

I samtalen hjælper vi medarbejderen til at bryde selvdestruktive og negative tankemønstre, så de bliver mere optimistiske og positive.

Der lægges vægt på at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der udløser de negative følelser. Der tages udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, medarbejderen har, men som medarbejderen ikke kan få øje på i alt det negative. De negative tanker, medarbejderen har om sig selv, har ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt at forstå, at den metakognitive samtale ikke bare er ”at tænke positivt”, men at medarbejderen får et realistisk billede af sig selv og sine muligheder.

Den metakognitive samtale kan således give medarbejderen en mulighed for en ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, de oplever i deres arbejdsliv- som privatliv.

Og samtidig kan disse nye optimistiske og positive tanker og følelser slippe den oplevelse de kan have af eksempelvis stress.

Målet med samtalen med medarbejderen er, at medarbejderen lærer at nuancere sine tanker og reducere ubehagelige følelser, der opstår i en situation.

Hvad ved vi om stress i dag?

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer
  • 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
  • I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Hvad koster det?

  • Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt
  • Arbejdsskader i form af psykiske lidelser, herunder stress, estimeres at koste det danske samfund 2,6 mia. kr. årligt
  • Det koster op mod 1 mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder
  • Det koster op mod 4 mio. kr. at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kr. klassen
  • Ca. 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet 63,3 mia. kr. årligt
  • 1,5 million ekstra fraværsdage pga. sygdom om året pga. stress
  • Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress
  • Stressrelaterede hjertekarsygdomme kostede allerede i 1992 samfundet ca. 900 millioner kroner

Kilde til alle ovenstående tal: Stressforeningen.dk

Konflikter på arbejdspladsen

Konflikter er uundgåelige – det er en kendsgerning i livet

Hvis konflikter ikke løses, kan det medføre alvorlige problemer for arbejdspladsens moral, produktivitet og virksomhedskultur. Konsekvensen ved uløste konflikter er, at medarbejderne ikke ønsker at være på arbejde, og det resulterer i flere sygedage og dårlig jobpræstation.

Ingen mennesker er ens, og når vores forskellige motivationer, processer og mål kolliderer, opstår der ofte konflikter. Konflikt er ikke altid noget at frygte, for ud af konflikt kommer forandring. Når de løses ordentligt, kan konflikter føre til bedre ideer, bedre forståelse og bedre arbejdsforhold.

For de fleste konflikter arbejder Lifeatwork løsningsorienteret med ”Aktiv lytning”. Aktiv lytning er kritisk vigtig for ægte konfliktløsning. Vi kan alle godt lide at føle, at vi er blevet hørt.

Lifeatwork arbejder med følgende trin til konfliktløsning på arbejdspladsen

Der er stor forskel på typen af konflikter, og hvordan konflikter løses

Lifeatwork deler arbejdskonflikter op i følgende:

Opgavebaserede konflikter
Disse uenigheder opstår i situationer, hvor enkeltpersoner i et indbyrdes afhængigt projektnetværk skal koordinere deres opgaver, så alle med succes kan få deres del gjort. For eksempel kan en revisor ikke udføre sit arbejde uden alle tallene. Hvis en medarbejder konstant kommer for sent med sin rapport, påvirker det regnskabsførers evne til at afslutte deadlines.

Lederskabskonflikter
Alle har en forskellig ledelsesstil, og alle reagerer forskelligt på disse ledelsesstile. Nogle ledere er dristige og karismatiske, andre er mere afslappede, varme og indbydende. Nogle er meget tekniske og strenge med hensyn til regler og deadlines, og andre er så hands-off, at du næppe kan se dem.

Arbejdsstilkonflikter
Ligesom der er forskellige ledelsesstile, er der forskellige arbejdsformer. Nogle mennesker foretrækker at arbejde i grupper, mens andre gør deres bedste arbejde alene. Nogle mennesker har ikke brug for nogen guide for at fuldføre en opgave, mens andre godt kan lide eksterne input og retning hvert trin på vejen. 

Personlighedsbaserede konflikter
Vi er alle forskellige. Vi vil ikke altid kunne lide, alle vi møder, og det er ikke let at arbejde med en person, hvis personlighed vi reagerer imod. Det er nyttigt at huske, at den måde, hvorpå vi opfatter en person, ikke nødvendigvis svarer til den, de faktisk er.

Forskelsbehandling
Det er her, konflikter på arbejdspladsen bliver mere alvorlige. Hvis der foregår chikane eller diskrimination på grund af alder, race, etnicitet, køn, er der et seriøst behov for, at virksomheden udtrykkeligt understreger, at fordomme ikke accepteres og at man udviser accept og forståelse.

Kreativ idékonflikt
Konflikt, når det kommer til idé-brainstorming, er faktisk en glimrende mulighed for at gøre ideen endnu bedre. Medarbejdere skal forstå andres ideer, give udtryk for deres egne og derefter samle det hele til en fantastisk løsning.

Balancen mellem 
privat- og arbejdsliv

Det kan nogle gange være en kunst at få det hele til at gå op i en højere enhed og skabe god balance i hverdagen. Særligt, når grænserne for privatliv og arbejdsliv kan flyde sammen.

Karriere, ægtefælle, partner, venskaber, børn, fritidsinteresser, digital tilstedeværelse, drømmehus og rejser. Vi har mange ønsker, interesser og mål i livet. Vi vil ofte gerne nå dem alle på samme tid og være fuldt til stede i alt, hvad vi gør. Vi kan ikke nå det hele og samtidig være ordentligt til stede i alt, hvad vi laver.

Medarbejderen og virksomheden har ansvaret for den sunde balance mellem arbejds- og privatliv. Med det grænseløse arbejde og den digitale tidsalder, vi lever i, opstår nye udfordringer, som også skal tages med i betragtning, når vi taler balance i hverdagen.

Lifeatwork har fokus på, at balancen mellem arbejds- og privatliv er afgørende for vores trivsel privat og på arbejde. I samtalen med medarbejderen er vi opmærksomme på, hvordan de livssituationer, vi til daglig befinder os i (arbejde, familie, privat mv.) opleves for medarbejderen, og hvordan de balancerer mellem tid, ressourcer og kvalitet.

TID: Hvor meget tid bruger medarbejderen på arbejdet, venskaber, familie mv?

KVALITET: Hvordan opleves kvaliteten i arbejdsopgaverne, samværet med familie/venner mv.?

RESSOURCER: Hvilke ressourcer har medarbejderen til rådighed i privat- og arbejdslivet?

Hos Lifeatwork kommer medarbejderen til at lære strategier og værktøjer til at navigere i en kompleks hverdag i det moderne arbejdsliv, hvor arbejde og fritid flyder sammen. Medarbejderen kommer til at indse, hvornår arbejds- og privatliv kan være i ubalance og hvordan det sagtens kan bringes i balance.